Status: Lukket – tak til alle som ansøgte
Deadline for ansøgning: 20. september 2020
Forventet jobstart: September
Vi leder efter en skarp profil indenfor telemarketing med B2B-salgserfaring. Er det dig?
Du kommer med på rejsen til at etablere GenieWords som den største spiller på det danske marked indenfor online markedsføring for små virksomheder.
GenieWords er en tech-virksomhed i kraftig vækst. Vi holder til på Frederikskaj i København. Siden 2017 har vi beskæftiget os med salg af online services til mindre danske virksomheder.
Vi er en ung virksomhed med et stærkt team på 11 kollegaer. Gennem vores outbound-kanal erhverver vi hundredvis af nye og glade kunder hvert eneste år.
Derfor søger vi en ny ambitiøs kollega til teamet.
Jobbet som outbound-sælger er ikke typisk telemarketing, som du kender det med kold canvas. Vi rådgiver mange mindre virksomheder hver eneste dag i, hvordan de kan vækste deres forretning gennem online markedsføring. Du kommer til at tale med iværksættere og mindre virksomhedsejere, som er imødekommende, når vi ringer.
Du skal trives i en travl hverdag uden at gå på kompromis med kvalitet og serviceniveau.
Vores forventninger til dig:
- Du har erfaring med B2B-salg
- Du er ukuelig og tager ikke et nej for et nej
- Du er imødekommende
- Du er glad og nysgerrig på andre mennesker og deres drømme
- Du er resultatorienteret
- Du er en team-player
- Du trives med nye udfordringer
Har du brancheerfaring er det en fordel men ikke et krav. Erfaring med telefonsalg indenfor B2B er til gengæld et must.
Vi sørger for at klæde dig godt på til opgaven, og du vil løbende blive uddannet indenfor vores løsninger.
Vi tilbyder gode ansættelsesvilkår, et godt arbejdsmiljø, en sjov hverdag og løbende coaching.
Stilling: Fuldtid
Løn: Fast løn
Arbejdstid: Kl. 9-17
Ansættelse: September 2020
Send dit CV og en motiveret ansøgning til vores salgschef Lykke Nielsen. Mail: lykke@geniewords.com. Hvis du har nogle spørgsmål ring på 3133 4929.
Louise M Ø Nielsen
Hej! Jeg hedder Louise M. Ø. Nielsen og jeg er medstifter af GenieWords.
Jeg står for strategi, udvikling og partnerskaber sammen med vores fantastiske team. Før GenieWords har jeg arbejdet med digitalisering af små virksomheder i seks år hos IVÆKST og Google Succes Online.
Jeg elsker små virksomheder, og min mission med GenieWords er at gøre online markedsføring nemt og sjovt for alle - uden at det skal koste en bondegård.