Status: Vi har fundet vores kandidat – tak til alle der har sendt deres ansøgning
Deadline for ansøgning: 30. oktober 2020
Forventet jobstart: November/december
Vi leder efter en kommunikationsstærk og kreativ profil til at arbejde med GenieWords’ egen kommunikation og online markedsføring på tværs af alle kanaler.
Hvis du er ambitiøs og har mod på at finde på nye skæve, sjove og interessante måder at kommunikere viden omkring online markedsføring på, så er denne stilling noget for dig. Du bliver en del af et lille marketing-team, som arbejder med en bred palette af online kanaler. Vores tone of voice blander det professionelle, uformelle og legende i én stor pærevælling, når vi skal kommunikere vores viden om online markedsføring til vores målgruppe.
Du kommer med på rejsen til at etablere GenieWords som den største spiller på det danske marked indenfor online synlighed målrettet små virksomheder.
Dine arbejdsopgaver som Marketing & Growth Trainee hos GenieWords
Rollen som Marketing & Growth Trainee er ny i GenieWords, hvilket betyder, at du er med til at definere dine egne opgaver. Under dit forløb vil du supportere mig, Louise M Ø Nielsen. I udgangspunktet vil dine opgaver være følgende:
- Planlægning og eksekvering af vores social media strategi
- Content- og copywriting til:
- Nyhedsbreve
- Mailkampagner
- Blog
- Hjemmeside
- Annoncer
- Sociale medier
- Ad hoc grafisk arbejde i Photoshop
- Planlægge og producere videoindhold og webinars
Det vi leder efter i en Marketing & Growth Trainee
Vi forventer, at
- du er sprængfyldt med energi og gode idéer
- du skriver fejlfrit (Hvem gør det – but you get my point)
- du er resultatorienteret
- du har erfaring med Photoshop
- du har fingeren på pulsen, når det kommer til social media
- du trives i en travl hverdag
- du ikke er perfektionist
Det vil være et plus, at
- du har erfaring med at filme og redigere videoindhold
- du har kendskab til online markedsføring såsom Google Ads og Facebook Ads
Om GenieWords
GenieWords er en software- og servicevirksomhed, der laver online annoncering. Vi er positioneret i et unikt sweet spot, hvor vi servicerer små virksomheder – Virksomheder der kæmper en hård kamp i en verden, hvor digital forståelse og kompetencer er nøglen til en blomstrende forretning. Professionel hjælp hos traditionelle webbureauer er for dyr, mens DIY-platforme som AdWords Express er for kompliceret og tidskrævende for vores målgruppe.
Vi har siden 2017 udviklet vores egen platform til at automatisere alle processer. Dette giver os mulighed for at håndtere tusinder af små virksomheder med få menneskelige ressourcer, uden at gå på kompromis med den personlige betjening.
Vores styrke er, at vores service, platform og prismodel er bygget til små virksomheder. Teamet bag GenieWords har et indgående kendskab til målgruppen, eftersom vi siden 2010 har trænet små virksomheder i digitale kompetencer gennem projekter som IVÆKST, Google Succes Online og Dansk Iværksætter Forening.
Vi er et ungt team på 9 fuldtidsansatte samt (mindst) 5 eksterne.
Stilling: Praktik med udsigt til en fuldtidsstilling
Løn: Ulønnet praktik herefter fast løn
Arbejdstid: Fleksibelt ift. tidsrum og kontor/hjemmekontor
Ansættelse: November/december
Adresse: Frederikskaj 4, 2450 København SV
Vi håber at have fanget din interesse. Hvis ikke: So sorry – du kommer til at glo på vores retargeting-annoncer de næste 45 dage 😉
Send dit CV og en motiveret ansøgning til CEO/CMO Louise M Ø Nielsen.
Mail: louise@geniewords.com. Hvis du har nogle spørgsmål ring på 2184 4424.
Louise M Ø Nielsen
Hej! Jeg hedder Louise M. Ø. Nielsen og jeg er medstifter af GenieWords.
Jeg står for strategi, udvikling og partnerskaber sammen med vores fantastiske team. Før GenieWords har jeg arbejdet med digitalisering af små virksomheder i seks år hos IVÆKST og Google Succes Online.
Jeg elsker små virksomheder, og min mission med GenieWords er at gøre online markedsføring nemt og sjovt for alle - uden at det skal koste en bondegård.