Siden vi hedder GenieWords, så må vi da have en blå ånd vi kan spørge til råds om alt fra om en zebra er hvid med sorte striber eller omvendt til hvornår verden bliver overtaget af robotter?

Svaret er næææsten ja.

Men når det kommer til at udpege de mest aktuelle tendenser inden for digital markedsføring, så spørger jeg mit team. Hundredvis af små virksomheder bruger nemlig vores team som deres egen hjælpende ånd, når det kommer til digital markedsføring.

10 digitale markedsføringstendenser små virksomheder skal kende til i 2020

Tendenserne fremhævet i dette blogindlæg balancerer mellem at være must-know og nice-to-know, når du driver en mindre virksomhed.

1. Fokusér på din virksomheds overordnede brand

Vi skal påvirkes op til flere gange, inden vi foretager et køb. Men det handler ikke længere om at få dine kunder gennem din salgstragt. Du skal holde nøje øje med hvordan dine kunder foretager deres købsbeslutning.

Din virksomheds online tilstedeværelse og omdømme er det eneste forbrugeren kan bedømme din virksomhed ud fra. Din virksomhed konkurrerer i princippet mod den bedste digitale oplevelse, som forbrugeren nogensinde har haft. Så hvordan sørger du for, at din virksomheds overordnede brand står knivskarpt online?

60% af alle forbrugere vil kigge efter andre alternativer, hvis de ser tre eller flere negative anmeldelser af din virksomhed.

Derfor: Bed dine glade kunder om at skrive en anmeldelse af din virksomhed. De positive anmeldelser kommer sjældent af sig selv – men det er lige omvendt med de negative kundeudtalelser.

Du har garanteret prøvet at besøge en hjemmeside med stavefejl, gemt kontaktinfo, lang load-tid og et design, der ikke tilpasser sig din skærm. Hvis ikke du kender virksomheden på forhånd, så efterlader det et sløset førstehåndsindtryk af hele virksomheden.

Derfor: Følgende skal du arbejde med på din hjemmeside for at give en god digital oplevelse af din virksomhed:

  • Responsivt design der tilpasser sig alle skærme
  • Hurtig loadtid
  • Overbevisende og indbydende branded indhold
  • Gør det nemt at komme i kontakt med dig
  • Inddrag dine kundeudtalelser fra Trustpilot/Facebook/Google My Business

2. Lokal online tilstedeværelse

Hvis du er en virksomhed med en geografisk afgrænset målgruppe, så er din lokale online tilstedeværelse vigtig for dit salg.

Hver eneste dag foretages der tusindvis af søgninger, hvor hensigten er at finde en lokal virksomhed. Det kunne være en lokal psykolog, frisør, tandlæge, håndværker, tøjbutik, kosmetolog, mekaniker, café eller hestehvisker.

20% af lokale søgninger på Google fører til et salg. Det er dobbelt så meget sammenlignet med søgninger uden en lokal søgehensigt.

Brug disse værktøjer og kanaler til at forbedre din virksomheds lokale tilstedeværelse online:

  • Google My Business
  • Google Ads
  • SEO
  • Sociale medier

3. Videomarkedsføring

Videomarkedsføring er nok en af de største digitale markedsføringstendenser, som du skal tage stilling til. Det er en trend, der kun vil vokse de næste mange år.

Video er forbrugerens foretrukne medie, når det handler om at lære nye produkter og services at kende.

Video er forbrugerens foretrukne medie, når det handler om at lære nye produkter og services at kende.
Infografik lånt af HubSpot – læs blogindlægget The State of Video Marketing in 2020

Statistikker peger i retningen af, at cirka 80% af al internettrafik vil være video i 2021.

Det er der en god grund til. Video er et fremragende værktøj til at fange din målgruppes opmærksomhed. Det betyder øget trafik til dit website, flere salg og øget kendskab til din virksomhed, hvis du formår at nå ud med det rigtige budskab.

70% af alle forbrugere siger, de har delt en brand video
72% af alle virksomheder siger, at video har forbedret deres konvertering
52% af alle forbrugere siger, at de føler sig mere trygge ved at foretage et online køb, efter de har set en produktvideo

2020 er et godt år for dig at begynde at markedsføre din egen virksomhed med video.

4. Dit budskab og din timing af budskabet er nøglen

Hvis 2019 var det år, hvor det handlede om at målrette sin markedsføring til de rigtige mennesker, så bliver 2020 det år, hvor budskabet og timingen af vores budskaber skal sidde lige i skabet.

Dine muligheder for målretning har aldrig været bedre og nemmere. Den tid, hvor det krævede en nørdet indsigt i hvordan du ramte de rigtige mennesker, er forbi. Det kan vi især takke både Google og Facebook for.

I 2020 er vi back to basics. Tør støvet af dine gamle marketing bøger. Nu kan du bruge din tid på at blive bedre til at justere dine budskaber, alt efter hvor i købsrejsen dine kunder befinder sig. Det lyder nemt – men her kommer din egen forståelse af din målgruppe og selve kunderejsen op til overfladen. Det kræver, at du tester dine budskaber og timingen igen og igen, før du finder ud af hvad der virker for din forretning.

5. Effektiv indsamling af leads med lead ads

Om du driver en B2C eller en B2B-virksomhed, så bør lead-generering være en integreret del af din online markedsføringsstrategi. Leads er potentielle kunder, der ikke er klar til at købe af dig endnu, men som du strategisk kan påvirke frem mod et køb.

For en B2C-virksomhed er målet med lead-generering typisk tilmeldinger til nyhedsbrevet. For en B2B-virksomhed kan lead-generering være download en e-bog/guide/whitepaper, ring mig op, tilmelding til nyhedsbrev eller tilmelding til webinar.

Lead ads er et fantastisk værktøj til at generere leads kosteffektivt! Det har længe været muligt at annoncere med lead ads på Facebook og LinkedIn. Den 22. oktober 2019 blev det også muligt at annoncere med lead ads på Google. Det er en af de største opdateringer til Google Ads i rigtig lang tid.

Lead ads er en annoncetype, hvor en bruger kan give sine oplysninger uden at forlade Google, Linkedin, Instagram eller Facebook. Lead ads-annoncer ligner alle andre annoncer, men når brugeren klikker på annoncen, så åbnes en formular. Lead ads har den glasklare fordel, at det er let og hurtigt for brugeren at give sine oplysninger. Det resulterer i flere konverteringer og lavere priser per lead for dig som annoncør.

Når vi i GenieWords annoncerer med lead ads, så ser vi priser helt ned til 15 kr. per. lead.

Vores opfordring er ikke til at tage fejl af. Du skal i gang med lead ads i år 2020.

6. Website sikkerhed

I 2020 er det slet ikke en mulighed at have en usikker hjemmeside. Siden 2014 har SSL-certificerede hjemmesider haft en fordel ift. rangering i Googles søgeresultater – det vil de fortsat have. Det er et klart billede på, at Google mener det når de siger, at brugernes sikkerhed skal tages alvorligt.

De næste par måneder går Google skridtet videre. Hvis din hjemmeside ikke er SSL-certificeret inden februar 2020, så vil din hjemmeside slet ikke vil blive vist. Det samme gælder, hvis du har undersider eller iFrames, der ikke er SSL-certificeret. Google vil simpelthen blokere dit indhold, hvis din hjemmeside fortsat er usikker at anvende som bruger.

Eller – det passer ikke helt. Det gælder kun i Chrome browsers. Så hvis du er stensikker på, at dine kunder er blandt de 30%, der ikke bruger Chrome, så skal du ikke være nervøs foreløbigt.

Lad mig alligevel foreslå, at du får tjekket, at alle dine elementer på din hjemmeside er SSL-certificeret.

7. Live chat på din hjemmeside

Vi er utålmodige, krævende og har tårnhøje forventninger, når vi er på jagt online. Vi vil have levering nu. Vi vil booke en tid nu. Vi vil have adgang nu. Vi vil have svar nu. Ikke om 5 minutter men nu.

Hastighed er en afgørende faktor for, om din virksomhed formår at fange forbrugeren.

Det er også en af årsagerne til, at tendensen med live chat er voksende. Live chat forventes at vokse med op til 87% over de næste 12-18 måneder afhængig af branche. Det skyldes, at tæt på 42% foretrækker at chatte online, fremfor at skrive en mail eller ringe til en virksomhed.

Live chat kan bruges effektivt i hele kunderejsen fra kendskab, lead-generering, salgskonvertering og kundeservice efter et salg.

Overvej hvordan du kan bruge en chat-funktion på din hjemmeside. Men vær opmærksom på at det, der er afgørende for en succesfuld kundeoplevelse med en live chat, er lynhurtig responstid.

8. Website Push Notifikationer

Website push notifikationer er de meddelelser, der sendes fra et website til modtagerens browser. Det giver dig som afsender en unik mulighed for at kommunikere øjeblikkeligt med dine modtagere.

Du har stensikkert set website push notifikationer før – det starter sådan her, når du besøger et website:

Web push er nu ingen nyhed i den digitale verden. Men fordelen ved at inddrage website push notifikationer i sin markedsføring er kun blevet større, efter GDPR gjorde indsamlingen af e-mails sværere.

Det siges, at 85% af alle webbutikker bruger website push notifikationer. Andelen af danske webbutikker, der anvender website push notifikationer, er ukendt. Men tyg i stedet på følgende tal når du overvejer, om du skal anvende website push notifikationer:

Website push notifikationer har en gennemsnitlig open/view rate på 45%-90%.

E-mailmarkedsføring har en gennemsnitlig open/view rate på 15%-30%.

9. Social e-handel og køb direkte fra opslag

Den tid, hvor antallet af likes på din Facebook-side var nummer ét prioritering i din indsats på sociale medier, er død. I dag er social media synonym med digital markedsføring. Organisk rækkevidde er på de fleste kanaler er skruet ned til under 1% og det koster at lege med for virksomheder. Den gode nyhed er, at det kan betale sig.

Kombinationen af e-handel og sociale medier peger i retningen af et festfyrværkeri af en salgskanal, hvis du formår at løfte opgaven. Et studie viser, at 28% af alle internetbrugere bruger sociale medier, når de overvejer et køb.

Tillad mig at klaske to kanaler på bordet: Instagram og Pinterest.

I 2020 kommer Instagram til at bevæge sig endnu længere ind i e-handel. Siden Instagram lancerede sin indbyggede shopping-funktion, har brugerne boltret sig i muligheden for at klikke på de små shopping-tags på billeder og i stories. Statistikker viser, at 130 millioner brugere har klikket på et Instagram shopping-tag, for at lære mere om det pågældende produkt. Det tal kommer kun til at vokse stødt.

En anden kanal, der bliver spændende at lege (annoncere) med i 2020, er Pinterest. Pinterest fungerer ligesom en søgemaskine. Pinterest blev født i 2010 som den digitale udgave af opslagstavlen. Siden er der blevet pinnet meget og platformen har i dag over 300 millioner globale brugere om måneden. Ifølge Shopify er Pinterest den anden største kilde til henvist (referral) trafik på deres webshops. 93% af alle Pinterest-brugere bruger platformen til at planlægge eller researche til et køb.

10. Mikro-influenter frem for mega-influenter

Nu hvor vi er i den sociale ende af markedsføringsspektret, så lad os lige runde influenter. Partnerskaber med influenter ligger formentlig ikke på din top 50 over to-dos, hvis du driver en lille virksomhed. Det har længe været en strategi forbeholdt virksomheder med store markedsføringsbudgetter. Tåkrummende historier om influenter, der køber sig til flere følgere og engagement, har ikke just bidraget voldsomt til et positivt (læs: troværdigt) omdømme. Influencer-branchen vil uden tvivl stadig få filet sine kanter til langt ind i 2020. Ikke desto mindre trives branchen i bedste velgående.

Det kan nemlig være effektiv markedsføring, hvis det gøres rigtigt.

Fremkomsten af mikro-influenter (1.000-25.000 følgere) er fortsat blomstret i 2019. Mikro-influenter har ikke bare en højere interaktionsgrad sammenlignet med mega-influenter – de er også økonomisk mere tilgængelige, når markedsføringsbudgettet skal allokeres. Det er blevet startskuddet til virksomheder som fx. danske BrandHeroes, der hjælper virksomheder med at indgå samarbejder med mirko-influenter.

Så hvis du drømmer om at vække dine produkter til live på sociale medier, så kan det være at 2020 er året hvor du skal teste influent-markedsføring.